Institut for GruppeAnalyse i Århus
 
   
Institut for Gruppeanalyse

Institut for Gruppeanalyse har siden 1991 udbudt gruppeanalytiske uddannelser, i første
omgang en 1-årig træning og en 3-årig terapeutuddannelse. I 2001 tilkom en 3-årig
organisatorisk linje, som hvert år er blevet udbygget og har fået tiltagende søgning.

Vor erfaring fra den 3-årige terapeutuddannelse har været, at mange kandidater havde brug for mere tid til at etablere og få supervision på grupper drevet efter gruppeanalytiske
principper, ligesom flere har efterspurgt mere egenterapi. Endelig er det Instituttets
ønske, at bringe terapeutuddannelsens omfang i overensstemmelse med europæiske
standarder for diplomuddannelser i psykoterapi.

    For at imødekomme disse ønsker og behov udbydes derfor tre opdaterede og udvidede uddannelser med start fra efteråret 2008:

    En 4-årig diplomuddannelse i gruppeanalyse

    En 2-årig uddannelse i gruppepsykoterapi

    En 3-årig uddannelse i organisationsanalyse

    Samtidig ophører de gamle uddannelser i deres hidtidige form.


Instituttets formål er samarbejde, erfaringsudveksling og udvikling med henblik på at udbyde relevant uddannelse i psykoterapi og konsultation ud i fra den gruppeanalytiske tænkning og metode. Derudover informerer vi om gruppeanalysen gennem kurser og seminarer.



c/o Center for Spiseforstyrrelser

Harald Selmers Vej 66
8240  Risskov
Tlf. 7847 3311
Email: charlpde@rm.dk
Anette Tranborg
sekretær


Email: anettran@rm.dk


Merete Andersen
Sekretær for bestyrelsen

Harald Selmers vej 66
8240  Risskov
Tlf. 7847 3303
Email: mereande@rm.dk


 
Copyright 2007 IGA-Århus, Harald Selmers Vej 66, 8240 Risskov
© Prowebdesign.dk