(Følgende er taget fra IGA, Oslo´s hjemmeside)
Gruppeterapi bliver brugt over store deler av den vestlige verden og har vært en fast bestanddel i behandlingsprogrammer de sidste 40 år. Nogle gange som den vigtigste behandlingsform og af og til som den eneste. Dette gælder specielt for ambulante patienter (ikke indlagt på institution). Gruppeterapi kan bruges i kombination med individuel terapi, medikamentel behandling og andre former for behandling.
Videnskabelige studier har vist, at gruppeterapi har god effekt, og at den virker lige så godt som individuel terapi.
For at gruppeterapien skal virke, er det vigtig at gruppen får tid til at etablere sig, og at medlemmerne får lidt tid til at lære hinanden at kende. De fleste har erfaring med en eller anden form for ikke-terapeutiske grupper, f.eks. skoleklasser, spejder, sportsklub osv., og terapigrupper vil have mange af de samme egenskaber som disse. Forskellen er, at i terapigruppen vil lederen have ansvaret for, at gruppen holder sig til behandlingens mål og at medlemmerne engagerer sig i den opgave.
Gruppeterapi er baseret på den erfaring at mange af problemerne vi har i vores liv, kan forstås som problemer med at forholde os til andre mennesker (familie, venner, arbejdskolleger). Som børn og unge udvikler vi os altid sammen med andre og deler oplevelser og følelser som en naturlig del af tilværelsen. På denne måde danner vi os et billede af os selv, får en følelse af os selv (selvfølelse) og hvordan andre mennesker er og specielt hvordan relationer med andre opleves. Disse mønstre med at opleve andre og os selv på bliver en naturlig bestanddel av os som vi også anvender i vort voksne forhold til andre. Af og til er disse måder ikke så hensigtsmæssige, som de burde være og de kan give os en række vanskeligheder i livet til trods for gode intensioner. Grupper udgør en mulighed for at gøre sig bekendt med disse "interpersonelle" mønstre. Meget ofte vil symptomer som depression, angst, uklare fysiske symptomer og dårlig selvfølelse være knyttet til utilfredsstillende forhold til vigtige andre. Grupper vil specielt være egnede til at belyse denne type problemer.
At det at være i samme rum som andre mennesker med vanskeligheder vil gøre alle dårligere. Det viser sig tværtimod at det at høre andres problemer og hvordan de oplever dem, vil virke støttende: At du opdager at dine problemer er ligesom andres også kan betyde, at du ikke er alene i verden med din lidelse. Det viser sig også at alle har noget at give til andre: Egne erfaringer, måder at forstå ting på og ikke mindst indlevelse i andres situation.
At folk mister kontrollen i grupper og bliver så forskrækket, at de ikke kan fungere eller måske bliver så aggressive, at det vil virke ødelæggende. Dette hænder meget sjældent, og gruppeterapeuten vil være opmærksom på det og tage ansvaret for at dæmpe gemytterne hvis spændingen i gruppen bliver for høj. Omvendt vil terapeuten have ansvar for at opmuntre gruppen, hvis ting går for langsomt.
At du bliver udstødt eller ekskluderet af andre gruppemedlemmer eller at du bliver forkastet og at du mister dig selv og bliver viljeløst drevet af sted af de andre i gruppen. Dette er bekymringer og ængstelser de allerfleste vil have og noget alle erfarer i større eller mindre grad, når vi skal ind i en ny og ukendt social situatjon. Det er godt at snakke om denne angst tidlig i gruppen således, at du kan blive forstået og derefter mestre den situation.
Hvordan få mest ud af gruppeterapi
Jo mere du klarer at engagere dig i det som foregår i gruppen, jo mere vil du få ud af det. Forsøg at lægge mærke til ting, du finder oprørende eller kedelig. Forsøg at være så åben og ærlig som mulig i forhold til, hvad du siger. Gruppetid er kostbar tid: Det er et sted, hvor der arbejdes med vigtige ting. Hør nøje efter, hvad andre siger og tænk igennem, hvad det betyder for dig. Forsøg at finde meningen. Du kan hjælpe andre ved at lade dem vide, hvad det, de siger betyder for dig, eller hvordan det virker på dig. Hør specielt efter, hvad andre har at sige om dig og din deltagelse i gruppen.
Gruppen kan ses på som et "levende relatjonslaboratorium". Det er et sted hvor du kan forsøge nye måder at snakke med folk på, nye måder at være på i forhold til andre og et sted at tage chancer. Du er et medansvarligt gruppemedlem og kan hjælpe til at gøre gruppeterapien til en betydningsfuld erfaring for alle. Når du forsøger nye måder at snakke om personlige ting på, så læg specielt mærke til tilbagemeldingen fra andre, som vil kunne give dig en fornemmelse for, hvordan nye væremåder vil komme til at fungere.
Forsøg efter bedste evne at oversætte indre reaktioner til ord. Gruppeterapi er ikke et kaffeselskab, hvor alt skal foregå i socialt accepterede former. Det er et sted, hvor det er meningen at udforske meningen med det, som foregår og sætte ord på de reaktioner, som vækkes i gruppen.
Hvordan folk snakker er ligeså vigtig som hvad, de siger. "Kropsproget" kan være ligeså virkningsfuldt som ord, så forsøg at lægge mærke til, hvorvidt der kan være uoverensstemmelse mellem disse udtryksformer.
Forholdet mellem gruppemedlemmerne og mellem medlemmerne og terapeuten(erne) afspejler relationer udenfor gruppen og er derfor vigtige at udforske. Dette kan kaste nyt lys over vigtige forhold, du har til andre mennesker i dit liv.
Følgende nævner forskellige områder af dig
selv, og hvordan gruppen vil kunne hjælpe dig til større selv-forståelse.
| 1) | Du kan blive bekendt med dine blinde pletter ved at høre på tilbagemelding (feedback) om dig selv fra de andre i gruppen. |
| 2) | Du kan mindske området af dit skjulte selv ved at fortælle de andre i gruppen ting, som du ellers holder for dig selv, og |
| 3) | Du kan få indsigt i dig selv (mindske det ukendte selv) og kan vælge om du vil snakke om det i gruppen. |
Forsøg så godt du kan at sætte ord på, hvordan du reagerer eller føler i
forhold til det, som sker mellem dig og andre, både i gruppen og udenfor. Det
er o.k. å være emotionel ! Det er vigtigt at forsøge at forstå reaktioner og
symptomer i forhold til dine relationer med andre.
Forsøg så godt du kan at anvende det, du lærer i gruppen, i dit sædvanlige liv. Ved at snakke om det i gruppen, gerne på forhånd, og derefter bringe dine nye erfaringer tilbage til gruppen, vil du drage meget nytte av gruppeterapien.
Det er normalt (og meget almindeligt) at føle sig ængstelig ved at være i grupper. En måde at klare det på er at snakke om det tidlig i gruppen. Du vil opdage at det at snakke om angstfyldte ting, og få hjælp til å klargøre forholdene omkring disse vil hjælpe til å reducere angsten.
Hovedopgaven for gruppeterapeuten er at opmuntre medlemmerne til at snakke med hinanden og holde gruppen focuseret på væsentlige områder. Du vil efterhånden erfare, at du vil lære af at snakke med de andre i gruppen.
Mange vil opleve en skuffelse efter at de første gruppemøder har været udfordrende og spændende. Hold ud gennem denne fase, som de fleste oplever ! Det tager noget tid at lære sig til at få fuldt udbytte av grupperne.
Du vil sandsynligvis opleve negative følelser som f.eks. skuffelse, frustration eller vrede i gruppen. Det er vigtige følelser og reaktioner, som du må forsøge at snakke om. Det gælder også i forhold til terapeuterne. Der er altid en grund til at du reagerer, og det er vigtigt å finde ud af, hvad du reagerer på !
Grupperegler
Konfidentialitet (tavshedspligt)
Det er meget vigtigt at det, der bliver talt om i gruppen ikke
bliver fortalt udenfor gruppen. Selvfølgelig kan du ønske at tale om vigtige ting med personer, som står
dig nær, men det er vigtig at
navne ikke bliver nævnt og heller ikke speciel information, som kan identificere
andre personer i gruppen. Efter vores erfaring er det meget sjældent, at der
sker brud på tavshedspligten i terapigrupper.
Fremmøde til aftalt tid
Du vil selv mærke, at gruppen fungerer bedst, når
alle er tilstede og møder præcis. Hvis det er umuligt for dig af en eller anden
grund at komme til gruppemødet, så giv besked i god tid på forhånd, så gruppen slipper
for at sidde og vente på dig!
Socialisering med gruppemedlemmerne
Grupperne er ikke ment som en erstatning eller løsning
på dine sociale problemer. Det at have social kontakt med gruppemedlemmerne udenfor terapitiden vil
let føre til at du udvikler specielle relationer, som det bliver vanskeligt for dig
at være åben om i gruppen, og det vil derfor virke hindrende
på din udforskning af relationerne til de andre. Derfor bliver du stærkt
anbefalet at afstå fra kontakt med de andre gruppemedlemmer i fritiden. Hvis du
alligevel får en sådan kontakt, er det vigtigt at snakke om det i gruppen!
Rusmidler
Når du er påvirket af rusmidler, vil du i større eller mindre grad forandre dig som person og vil have ændret måden å forholde dig til andre og dig selv på. Det vil være forstyrrende på andre og vil heller ikke give dig udbytte af behandlingen. Du bliver sædvanligvis bedt om at gå hjem, hvis du er påvirket.